Det som udgangspunkt tilladt at chiptune sin bil, hvis den efterfølgende bliver synet.
Det er dog vigtigt at den ikke forurener mere, ikke støjer mere og at sikkerheden i øvrigt er i orden. Det skal dokumenteres med papirer fra en officiel kontrolmyndighed som eksempelvis tyske TÜV. Men et af problemerne er, at mange af de chiptunede biler ikke bliver synet.
Ifølge lovgivningen skal firmaer, der sælger chiptuningsudstyr vedlægge dokumentation for, at bilen efter chiptuning ikke forurener mere end tilladt, og der skal foreligge en brændstofmåling. Den dokumentation skal medbringes til syn.